Tre måder teambuilding kan gøre din virksomhed grønnere

Medarbejdere på teambuildingtur
Tre måder teambuilding kan gøre din virksomhed grønnere
Henrik Andersen
-
06/12/2023
-

Er du på udkig efter måder at gøre din virksomhed mere bæredygtig? Teambuilding kan være en fantastisk måde at engagere medarbejderne og samtidig bidrage til en grønnere virksomhedskultur. Her er tre måder, hvorpå teambuilding kan hjælpe med at gøre din virksomhed mere grøn.

Drop den materielle julegave og giv en teambuildingoplevelse i stedet

I stedet for at give dine medarbejdere traditionelle materielle julegaver, kan du overveje at give dem en teambuildingoplevelse.

Selv uden at have fokus på bæredygtighed eller klimavenlige initiativer, kan teambuilding aktiviteter være et grønt alternativ, fordi du ikke uddeler gaver fyldt med plastik, som medarbejderne alligevel ikke får brugt.

Overforbrug er nemlig en af de helt store syndere, når det kommer til klimaregnskabet. Derudover vil en oplevelsesgave også vise dine medarbejdere, at du tager klimaet seriøst, hvilket de helt sikkert vil værdsætte og måske endda følge selv.

En sådan gestus kan skabe en miljøvenlig kultur i virksomheden og inspirere til mere bæredygtige valg både på arbejdspladsen og i privatlivet.

Arranger “grønne dage” med fokus på bæredygtige aktiviteter 

En anden måde at integrere bæredygtighed i teambuildingaktiviteter er ved at arrangere “grønne dage”. Disse dage kan være dedikeret til bæredygtige aktiviteter såsom affaldssortering, beplantning af træer og strømbesparelse.

Det kan også omfatte forskellige grønne udfordringer eller konkurrencer, hvor teams konkurrerer om at implementere og opnå de mest effektive bæredygtighedsinitiativer. Ved at engagere medarbejderne i disse aktiviteter får de mulighed for at lære mere om bæredygtighed og samtidig bidrage til en grønnere arbejdsplads.

Det kan også være en god måde at styrke teamånden og samarbejdet på tværs af afdelinger. På den måde kan disse klimavenlige aktiviteter sammen med fysisk aktivitet bidrage til trivslen på arbejdspladsen.

Giv medarbejderne nyt input med workshops og foredrag om bæredygtighed

En tredje måde at gøre din virksomhed grønnere gennem teambuilding er ved at give medarbejderne nyt input med workshops og foredrag om bæredygtighed. Inviter eksperter inden for bæredygtighed til at holde foredrag eller workshops, hvor medarbejderne kan lære mere om emnet og få inspiration til at implementere bæredygtige praksisser i deres daglige arbejde.

Dette kan ikke kun øge medarbejdernes bevidsthed om bæredygtighed, men også motivere dem til at tage initiativ til at gøre virksomheden mere grøn.

Samtidigt vil denne slags workshop have en del af de samme fordele, som teambuilding har generelt. Nemlig at medarbejderne tages ud af deres almindelige sammenhænge og sættes sammen på ny, så de kan lære hinanden bedre at kende og styrke deres sociale relationer på tværs af virksomheden.

Copyright 2024 - Pilanto Aps