3 skraldespande til forskelligt affald

Sortering af affald

Bliv bedre til at sortere affald eller støt forskellige initiativer for bedre miljø, genbrug og renere natur.

Det er til virkelig stor gavn for miljøet og for klimaet, at vi alle sammen sorterer vores affald. Affald er forskelligt, og det er lavet af forskellige materialer. Når sortering af affald gøres korrekt, så er der en langt større mængde af det, der kan genbruges, end hvis det alt sammen røg direkte på forbrændingen.

Det gælder både for virksomheder og privatpersoner, at affald skal sorteres. Jo mere affald der bliver sorteret, des bedre er det for miljøet. Det kan vi alle sammen være med til at bidrage til. Gør det til en god vane at vise samfundssind på den måde.

Sortering af affald

Hvorfor er det vigtigt at sortere affald?

Hvis affaldet ikke bliver sorteret, så er der mange ressourcer, der går til spilde. Mange materialer kan genbruges, og dermed mindskes behovet for at producere nogle nye. Desuden kan visse materialer afgive giftige partikler og restprodukter efter en forbrænding, og det forsvinder ikke bare. Det kommer til at cirkulere i miljøet og derved i økosystemet.

Når du derhjemme eller på din arbejdsplads er med til at sortere affaldet, så bidrager du til en mere bæredygtig håndtering af affaldet og dermed en mere bæredygtig produktion af nye materialer og produkter.

Ved en forbrænding sker der en forhøjet CO2-udledning. Da den skal reduceres, så hjælper din affaldssortering også med til den positive udvikling.

Der er således flere rigtig gode grunde til at gøre dig den ekstra lille anstrengelse, det er at sortere affaldet. Se på affald som en ressource, som det gælder om at genbruge på den rigtige måde.

Giv dig selv nogle nye, gode vaner, når du sorterer dit affald

Det varer ikke længere end nogle uger at ændre på en vane. Så hvis du synes, at det er lidt bøvlet og lidt irriterende at sortere dit affald, så fortsæt alligevel – og vent bare en måneds tid. Så vil du erfare, at vanen allerede har indfundet sig – og at du synes rigtig godt om tanken om at sortere affaldet på den rigtige måde, og hvor godt det er for vores jord.

Du får også pludselig en måske overraskende indsigt i, hvor meget genanvendeligt affald din husstand producerer. Det er i sig selv en lærerig øjenåbner. Måske kan du arbejde på at mindske mængden af affald.

Hvordan samler du det sorterede affald?

Når sortering af affald er blevet til en indgroet vane, så opstår der en ny udfordring: Hvor skal du gøre af det sorterede affald, og hvordan skal det opbevares?

Uanset om du bor i en etageejendom eller en villa, så må du have arrangeret dig sådan, at det er nemt at sortere affaldet. Desuden skal det også gerne være sådan, at dit affaldssorterings-arrangement ikke fylder for meget i køkkenet eller, hvor du nu samler det sammen, inden det ryger i containeren udenfor.

Nogle producenter har skabt nogle sorteringsspande eller kasser, der kan rumme de forskellige affaldstyper. Tjek nogle af dem, og undersøg, om der skulle være en, der passer til din bolig. Du kan også bare have et antal papkasser, poser eller lignende stående på rad og række og så bruge dem til sorteringen.

Det vigtigste er, at det bliver en løsning, der fungerer i hverdagen. Det hjælper nemlig processen godt på vej, at det er til at have med at gøre. Så kan du bære affaldet ned eller ud i containeren, efterhånden som beholderne bliver fyldt. Eller du kan gøre det til en vane at tage noget affald med ud, hver gang du alligevel skal udenfor.

Tag nogle gode initiativer til yderligere affaldssortering

Der er rigtig mange private, der sorterer deres affald. Og det sker også på mange arbejdspladser. Måske er der plads til forbedring i den retning i din boligforening, i din familie eller på din arbejdsplads. Det er ok at agere affaldspoliti, så længe det bliver gjort med et smil og med en positiv opfordring.

Tag gerne nogle initiativer til, at det bliver gjort så nemt som muligt at sortere affald. Hvis din arbejdsplads ikke rigtig er kommet ordentligt i gang med det, så meld dig for eksempel til at bestille de nødvendige affaldssorteringsbeholdere.

Går det trægt med affaldssorteringen hjemme i boligforeningen, så meld dig til det udvalg, der kan tage sig af den opgave. Det kræver altid energi, gejst og initiativ at sætte nye skibe i søen. Orker du ikke selv at være den, der sætter skred i tingene, så allier dig med en, der er god til sådan noget.

Uanset hvad og hvordan det kommer i stand, så vil det være til gavn for os alle sammen og for kloden, at så meget af vores affald som muligt bliver sorteret og genanvendt. Den udvikling kan du være med til at fyre op under på den ene eller den anden måde.

Det kræver handling, initiativ og vilje, men om nogle år vil vi nok kigge tilbage på fortiden og undre os over, hvordan vi tidligere har håndteret vores affald.

Copyright 2024 - Pilanto Aps